Aftalemål 2024-26
Denne aftale gælder fra januar 2024 til december 2026. Aftalen er indgået mellem Dagtilbud Midt og Randers Byråd.
1. Indledning
Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.
De overordnede mål med aftalestyringen er effektiv service med høj kvalitet til borgerne, mere udvikling, råderum til de kommunale ledere og medarbejdere samt bedre muligheder for byrådet til at styre kommunen.
Aftalen har desuden til formål at skabe sammenhæng mellem byrådets politik og de udførende enheders faktiske handlinger, koble den økonomiske styring med de politiske mål og dermed øge mulighederne for strategisk planlægning. Hensigten er ligeledes at skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke mål de skal forfølge, og inden for hvilken ramme dette skal foregå.
Aftalen indgås inden for rammerne af lovgivningen, byrådets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Byrådet har fortsat det juridiske og bevillingsmæssige ansvar. Byrådet kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ændre i aftalen i kraft af det almindelige over/ underordnelsesforhold.
Børne- og familieudvalget indgår med hjælp fra forvaltningen aftaler med aftaleenhederne, for hvem aftalerne bliver grundlaget for den service, sagsbehandling eller udviklingsvirksomhed, de har ansvaret for at løse.
Denne aftale gælder fra januar 2024 til december 2026, og aftalen er indgået mellem Dagtilbud Midt og Randers Byråd.
2. Aftaleenheden
I nedenstående fremgår centrale informationer om aftaleenheden f.eks. lovgrundlag, kontaktinformationer, den pædagogiske/faglige profil og budgettet.
Kontaktinformation
Institution: Dagtilbud Midt
Institutionstype: Dagtilbud
Adresse: Rindvej 2, 8920 Randers NV
Tlf.: 30 71 51 42
E-mail: Bente.devantie.jensen@randers.dk
Leder: Bente Devantie
Lovgrundlag
Aftaleenheden drives i henhold til lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge
(dagtilbudsloven).
Økonomi
Tabel over indtægter og udgifter for Dagtilbud Midt.
Tabellen viser budgettet for 2023. Budgettet består af posterne: personaleudgifter og øvrige driftsomkostninger.
Desuden er den samlede budgetramme for aftaleenheden opgjort.
3. Aftalemål
Fællesskaber for alle børn
Intention
Der arbejdes systematisk og didaktisk med kvalitetsstærke lege og læringsmiljøer med afsæt i den aktuelle børnegruppe for fællesskaber for alle børn.
Det sker særligt med afsæt i den processuelle og strukturelle kvalitet, med Børne- og Ungepolitikken, Den styrkede læreplan som grundlag og Barnets ret til et godt børneliv, som ramme og udgangspunkt for barnet og hele børnegruppen – hver dag – til at være en del af børnefællesskaber.
Handling
Der er arbejdet med DCUM ift. kvalitetsstærke lege og læringsmiljøer i foråret 2023. Vi vil arbejde med det udviklingspotentiale, som er observeret ved gennemgangen af alle institutioner. Vi vil undersøge og gå dybere ned i børnenes lege interesser. Det skal ske ved at praksis eksempler, både de planlagte og de spontane aktiviteter, efterfølgende drøftes og konkretiseres på møder.
- At hente konkret inspiration mellem institutionerne i DTM (Dagtilbud Midt), ved at de besøger hinanden.
- At Fyrtårne på sprog, natur/udeliv og science, krop, sanser og bevægelse bruger inspirationen på deres møder.
- Vi vil arbejde med NPU (neuropædagogik udvikling leg), personalet er læringsmiljøet, og vil igennem viden inspirere børnene ift. deres leg og læringsmiljøer.
- At arbejde med risikofyldt leg. Legens betydning for børns udvikling, at børnene udfordres på deres nærmeste udviklingszone. Inddrage forældre – på forældremøder og i forældrerådene.
- Fritidshjemmet og juniorklub vil fortsætte med at udvikle deres lege/aktivitets- og læringsmiljøer, så hvert enkelt rum indeholder forskellige funktioner. Børnene deltager i valget af funktioner. Det skal blandt andet ske gennem børneinterviews.
Effekt
- At der sker løbende ændringer i leg/lærings miljøerne.
- At vi får mere fokus på børneperspektivet og udvikler os ift. børneinddragelse. Det kan være ved hjælp af foto, interviews, det gælder børnene i børnehaverne og på fritidshjemmet. Vuggestuebørnene - her er observationer nødvendige, hvad optager børnene, og hvad kan de give udtryk for.
- At vi arbejder målrettet med evalueringen af vores PDE'er og FRI model – evaluerings metode valgt i Dagtilbud Midt.
- At børnene gennem den risikofyldte leg opnår større bevidsthed om egne evner og at personalet udviser større mod ift. det risikofyldte.
Trivslen hos alle vores fælles børn og familier skal fastholdes og øges
Fælles mål for: Børnehuset Lervangen, Den Selvejende Institution Glentevej, KFUM's Institutioner, Solgården, Børnehuset Jennumparken, Jennumparkens Fritidshjem og Nørrevangsskolen.
Intention
Vi vil give alle børn og unge gode og trygge betingelser for at trives fra 0 til 18 år. I den kommende periode ønsker vi at have fokus på en god og tryg overgang når børnene skal fra børnehaven til fritidshjemmene og i skolen.
Handling
- Fællesfaglige arrangementer. Aktiviteter på tværs af distriktets institutioner
- Sproggrupper for storbørnsgrupperne
- Skolens psykolog og en pædagog besøger storbørnsgrupperne en til flere gange i løbet af det sidste år i børnehaven
- Børnehaveklasselederne besøger børnehaverne. Storbørnsgrupperne kommer på besøg i børnehaveklasserne
- Nordrefællesdagen
- Forældreskole
- Førskolen
- Fagfaglige oplæg på tværs af institutionerne
- Kvartalsvise ledermøder på tværs af institutionerne i distriktet
- Deling af fysiske lokaler og kompetencer på tværs af daginstitutioner og fritidshjem
- En generel mere åbenhed, viden om hinanden for blandt andet at sikre de gode overgange.
Effekt
- Tilfredse forældre og børn i god trivsel.
- Vi evaluerer skolestarten med vores forældre.
- Øget søgning til Nørrevangs skolen og fritidshjemmene.
- Vi får et bedre kendskab til hinanden på tværs af institutionernes personalegrupper.
- Vores familier får bedre vejledning og guidning ift. skolestarten.