Fødselsdage
Når dit barn har fødselsdag, vil vi meget gerne være med til at fejre det i institutionen.
For børn er en fødselsdag en vigtig begivenhed, og vi vil gerne fejre dit barns fødselsdag i børnehaven. Vi vil også gerne komme hjem og besøge barnet, hvis du og barnet ønsker det.
Dit barn må gerne medbringe noget, det kan dele ud på sin fødselsdag. Vi opfordrer dog til, at det kun er én ting, og at det er begrænset, hvor meget sukker den ting indeholder. Dit barn kan f.eks. dele boller, pølsehorn, frugt eller lignende ud.